Traditioner

Rosenborgs traditioner

Børnefødselsdage
Hvis I har lyst til at fejre jeres barns fødselsdag med børnehaven, kan i vælge både at gøre det hjemme hos jer selv hvor vi kommer på besøg med en mindre gruppe børn eller i børnehaven med alle børnene. Det foregår om formiddagen, hvor vi selvfølgelig synger en fødselsdagssang og kommer med en lille gave med fødselsdagstegninger fra alle Vildbasserne. I vælger hvad i vil dele ud, kage, boller, is, frugt mm, men vi vil gerne frasige os at der bliver delt slikposer ud. 

Teaterprojekt
Udover årstidens traditioner har vi vores egen tradition med at spille teater. Vi inddrager ca. 5 uger i den sidste del af vinteren til at lave et dramaforløb sammen med børnene. Alle børn får roller og er med til at lave rekvisitter og kulisser. Til slut inviterer vi alle forældre, søskende og bedsteforældre til præmiere. 

Fastelavn 
Vi klæder os ud, "slå katten af tønde" og vi klipper /klistrer til fastelavnsris, som børnene får med hjem.

Påske 
Vi laver påsketing og påskelege, sår karse og laver gækkebreve.

Sankt Hans
 Vi har tradition for at afhold Sankt hans sammen med vores øvrige afdelinger 2, 3 & 4. Vi mødes til fælles sang og bål. 

Jul
Hele december holder vi julestue, hvor vi åbner julekalender, synger og leger julelege. Vi laver også julegaver til forældrene. Desuden får vi besøg af "Nis", som er så heldig at komme hjem til alle børnene på skift. Han har sin dagbog med, så vi alle kan følge med i hvad han laver hjemme i de enkelte familier. Han er en "drillenisse" og elsker risengrød. Vi holder også en juletræsfest hvor vi invitere forældrene og danser om juletræet og hygger. lige inden vi alle tager på juleferie holder vi en børne julefrokost.

Bag for en sag
Om foråret holder vi Bag for en sag - dag, hvor vi bager med børnene og til sidst invitere vi forældrene ned til cafe, hvorefter vi giver overskuddet til Børnetelefonen. 

Halloween
Vi klæder os ud og holder Halloween fest. Op til halloween skærer vi græskar og klippeklistre i halloween tema og pynter stuen op til festen.

Børnehavens fødselsdage 
hvert år d. 1. september eller en hverdag tæt på holder vi hele Rosenborg frihavns børnehaven sammen med de andre afdelinger.